Stormøde i Valby om vejbelysningen den 30. september
Fællesforeningens blad grundejeren.dk
Åbent brev til Overborgmesteren samt Teknik- & Miljøborgmesteren
marts 2010
Stormøde om vejbelysningen
i Prøvehallen på Porcelænstorvet i Valby
Torsdag den 30 september kl. 19.30
Grundejeren.dk inviterer sine medlemmer
til debatmøde med lokale politikere fra Københavns Borgerrepræsentation
under overskriften:
Hvor meget kan de private fællesveje bære af forpligtelser
på grundlag af et forældet og utidsvarende begreb som vejejere?
Lars Weiss (S) Karin Storgaard (DF) Lars Berg ueholm (V)
Mød op og deltag i debatten
Tilbage til toppen
Kære overborgmester Frank Jensen
og Teknik- og Miljøborgmester Bo Asmus Kjeldgaard
Politikerlede starter i forvaltningen
Det offentlige – herunder kommunerne – udfører et hav af opgaver for deres borgere. Mange hand-linger/arbejder, som forvaltningen Teknik- og Miljø står for, er til glæde for både nærmiljøet og for dem, der er på besøg – mens andre kun er til glæde for de sidst nævnte.
Det fremgår af Københavns Kommunes hjemmeside, at "København er et demokrati – det er en by af de mennesker, der bor her." Denne sætning lyder smuk, men desværre er fakta, at efterhånden som man åbner øjnene og vender blikket mod en lang række af de handlinger, der foretages af Kø-benhavns Kommunes embedsmænd under Teknik- og Miljøforvaltningen, som ikke har tålmodig-hed til at rette sig efter de forvaltningsregler, der gælder i enhver kommunal beslutning om udfø-relse af en bestemt opgave, der berører kommunens borgere, ja så fortoner det smukke sig ud i intetheden. Borgerne begynder i stedet at tænke på København som et diktatur, som til enhver tid – uden at orientere eller høre de berørte parter – kan foretage sig hvad som helst – når som helst. Til sidst ender det med, at borgerne sidder i deres små huse eller lejligheder og tænker: "Hvad bliver mon det næste, vi får presset ned over hovedet?".
Jeg er klar over, at meget skal gøres for almenvellets skyld. Den enkelte lille mavesure borger skal ikke ødelægge det for de mange – sådan er demokratiet. Ja – men – dette gælder da kun, hvis de demokratiske spilleregler, som er vedtaget i Folketinget, bliver overholdt.
Vi har en demokratisk tænkende Borgerrepræsentation – det er oven i købet en S, SF domineret en af slagsen, hvor man automatisk tænker, at de må da sætte de demokratiske spilleregler højt. Men nej – ikke engang en sådan repræsentation af borgerne har i løbet af de uendeligt mange år, Københavns Kommune har været demokratisk styret, kunnet finde ud af at få forvaltningen til konsekvent at varetage den enkelte borgers interesser ved at sikre overholdelsen af de forvaltningsretlige spille- regler.
De er ellers vedtaget af Folketinget for at sikre de enkelte borgeres rettigheder (og pligter) – for at sikre, at det offentlige behandler sine borgere korrekt og ensartet.
Følgende fremgår af bystyrets hjemmeside: "Fakta om lokaludvalg i København: Nærdemokratiet i København skal være stærkt og betydningsfuldt. Siden udgangen af 2008 har København derfor haft 12 lokaludvalg, der skal sikre borgerne lokal indflydelse på de beslutninger der vedrører netop deres bydel.
Hvad er et lokaludvalg?: Lokaludvalg er lokale forsamlinger, der skal fungere som bindeled og sikre dialog mellem Københavnerne i de enkelte bydele og politikerne på Københavns Rådhus. Lokaludvalgene gør det dermed lettere for den enkelte københavner at komme til orde og få indflydelse på de beslutninger, som har betydning for bydelen, og som i sidste ende træffes i Borgerrepræsentationen. Hvorfor etablerer kommunen lokaludvalg?: Politikerne i Borgerrepræsentationen vil gerne styrke nærdemokratiet i København. …"
Der er ingen tvivl om, at de politisk valgte medlemmer af Borgerrepræsentationen – de mennesker, som skal sikre, at deres ideologi og menneskesyn gennemsyrer den kommunale forvaltning – virkelig mener, hvad de siger, når de fx skriver på kommunens hjemmeside, at borgerne skal sikres ind-flydelse på det, der sker i deres nærområde. Der er heller ingen tvivl om, at politikerne ønsker, at de forvaltningsretlige bestemmelser, som de selv har været med til at vedtage i folketinget, skal gælde for deres kommune – og skal opfyldes af forvaltningens embedsmænd. Men hvorfor – når bystyret har været demokratisk i så mange år – hvorfor er det endnu ikke sådan, at alle embedsmænds hand-linger er i overensstemmelse med forvaltningslovens almindeligste bestemmelser om fx høring, be-grundelse og klagevejledning?
Hvis bare I vidste – kunne høre – hvor utilfredse borgerne i de lokale bydele er med den måde nye/ændrede tilstande på de nære vejområder bare bliver "mast" ned over dem. I skulle bare høre, hvor lidt, der efterhånden er til overs for det såkaldte "demokratiske styre" i København – altså helt generelt. Man kan snart ikke tale med en eneste beboer, der er bare lidt vågen over for det, der sker omkring dem, der ikke har politikerlede – mistro overfor den offentlige vejforvaltning – er angst for, hvad det næste er, der sker – uden at de bliver hørt eller inddraget.
Se blot på de stakkels erhvervsdrivende på Nørrebrogade. Er der nogen af jer to, der har været forbi og kikket på forholdene, efter Kommunen har ledt trafikken væk fra store områder af denne ellers så trafikerede vej? Har I set, hvordan butikslivet efterhånden er ved at uddø? Hvad prioriterer I højest – at dem, der bor i yderområderne af København kan komme 2-3 minutter hurtigere frem til bymidten – eller at fastholde arbejdspladser i København, så det ikke bliver til en spøgelsesby, hvor kun kriminelle trives i de mennesketomme gader?
En sådan butiksdød er Teknik- og Miljøforvaltningen ved at planlægge også for Frederikssundsvej. "Bus Rapid Transit" blev præsenteret på et borgermøde på Husum Skole den 24.04.2010. Hele Handelsstanden var repræsenteret, og de/vi alle var rystede over den indkalkulerede butiksdød. Grundejerne var rystede over den manglende økonomiske konsekvensvurdering for Frederikssundsvejens side/villaveje, hvis vedligeholdelse varetages af vejforeninger. Denne økonomi var for forvaltningen ligegyldig. Boligejere kan da også bare få muldvarpeskindet frem og betale for den øgede slitage fra tung trafik, voldsomt stigende parkeringsbelastning, øgede forurening og faldende trafiksikkerhed. Nej – vel? Det kan man da ikke bare som forvaltning beslutte – og slet ikke uden at diskutere løsninger med lokalområdet. Men det havde forvaltningen ellers besluttet skulle være tilfældet. Alle borgere til borgermødet var rystede, da det på mødet kom frem, at lokaludvalgets formand havde fået aktindsigt i sagen og herved erfaret, at forvaltningen ville anbefale Borgerrepræsentationen at vedtage en løsning på Frederikssundsvej uden at inddrage nærområdet. Dette må da fortælle bare lidt om, hvad forvaltningen under Teknik og Miljø mener om nærmiljø, demokrati og borgerindflydelse.
En gennemgang forvaltningens to forslag viste, at man med Bus Rapid Transit kunne spare mellem 38 og 219 sekunder på strækningen, og at man ved en mere traditionel løsning kunne spare mellem 17 og 162 sekunder. Betalingen for denne "store" besparelse er nærområdernes tab af hhv. 470 ud af 600 parkeringspladser, herunder fjernelse af alle vejtræer, en udtalt butiksdød som det er sket på Nørrebrogade – og tab af det lokale, grønne bymiljø, som jo findes på Frederikssundsvejen.
Brønshøjs og Husums borgere har altid været stolte af bydelenes fantastiske miljø, hvor alt kan fås for penge, så vi ikke behøver at være afhængige af store centre og lange indkøbskøreture – som bestemt ikke er særligt miljøvenlige. Denne forurening er dog ikke indkalkuleret i regnskabet for Bus Rapid Transit.
Disse ovennævnte større bustrans-portsager, hvor borgernes trivsel i deres nærmiljø er blevet sat/ bliver sat over styr er slet ikke det eneste problem, Teknik- og Miljøforvalt-ningen giver borgerne i København. Der er tusindvis af andre små som store borgersager i boligområderne, hvor kommunen – Teknik- og Miljø-forvaltningen har set stort på forvaltningslovens bestemmelser. Jeg vedlægger til orientering kopi af min personlige sag, som jeg har kørende med Teknik- og miljøforvaltningen, Center for Trafik.
Center for Trafik har voldsomt mange klagesager, som kunne undgås, hvis blot de ville overholde forvaltningsloven og inddrage deres borgere på behørig vis.
Det fremgår nemlig af brev af 09.07.2009 (vedlagt), at Center for Trafik modtager et meget stort antal henvendelser fra borgere om trafik- og parkeringsforhold.
Derfor fremgår det også, at de må behandle henvendelser-ne i den rækkefølge, de kommer ind, hvorefter de vil vende tilbage, så hurtigt som muligt.
Trods det, at det også fremgår, at Center for Trafiks målsætning er at besvare henvendelser indenfor 30 dage, ja så har jeg d.d. den 11. marts 2010 endnu ikke fået svar på min henvendelse.
Det skal så siges, at jeg har skrevet en rykker, med udspecificeret indhold den 19. juli. 2009, har overført sagen til vores vejforening med brev af 12.10.2009, da jeg troede, at der så ville komme mere "skub i sagen". Men det er desværre ikke sket. På trods af, at formanden for vejforeningen straks personligt henvendte sig til Center for Trafik og her fortalte, at de var enige i mine anbringender vedrørende delebiler, har bestyrelsen intet hørt fra Center for Trafik.
Nu er jeg selv blevet medlem af selv samme vejbestyrelse og bliver nødt til at finde på noget, for at få svar på min henvendelse/klage over delebilernes placering. Det kan undre, at Københavns Kommunes Teknik- og Miljøafdelings demokrati ikke rækker så langt, at det når frem til den enkelte borger. Prøv at forestille jer, hvor megen tid, der kunne spares på klagesager, hvis forvaltningen overholdt forvaltningsreglerne. Så de berørte matrikler havde været hørt, og vores forslag diskuteret – og ikke mindst, der ville have være truffet en forsvarlig forvaltningsretlig afgørelse.
Miljøtiltag i kommunen er en rigtig god idé. Delebiler er en fantastisk idé. Men ikke hvis man ikke er i dialog med nærområdet, hvor de placeres/presses ned over hovedet på beboere på fredelige villaveje uden oplysning eller høring. Gode tiltag ødelægges på den måde – skaber vrede og frustration i befolkningen – og had i form af selvtægt (fx hærværk på delebilerne – se vedlagte artikel fra lokalavisen). Jeg må lige spørge. Hånden på hjertet. Ville nogen af jer, uden orientering – uden at kunne påvirke sagen, kunne acceptere at få placeret 4 delebiler lige ud for jeres terrasse? Tænk engang 4 stk. delebiler ud af de 150 stk. der findes i hele København er placeret midt i et fredeligt villakvarter på en stille villavej ud for en enkelt parcel. Det er en stor procentdel.
Dele-bilerne optager vores parkeringspladser, så vi er nødsaget til at parkere vores biler på det smalle vejstykke foran huset – og dermed foran genboernes indkørsler, så de har svært ved at komme ud med deres biler. Der er altid cykler i vores hæk. Det smalle fortov er ufremkommeligt for fod-gængere pga. cykler og biler tæt ved kantstenen. Det er blevet umuligt at klippe den lange hæk, da den står på en forhøjning, hvorved den kun kan klippes stående på anhængeren, som der ikke er plads til mere.
Det er øget forurening fra biler ud for vores terrasse, hvor vi opholder os om sommeren – og ikke mindst – der er larm og uro både dag, aften og nat, når de 8 brugere for hver bil (32 brugere i alt) på skift overtager deres delebil.
Det er det, jeg mener med, at ofte er de handlinger, kommunen foretager, ikke til gavn for de lokale, der skal tåle ændringerne, de er kun til gavn for de besøgende – delebillejerne – og – hvad angår det ovennævnte busfremkommelighedsforslag – er det buspassagererne fra yderområderne, som ved "Bus Rapid Transit kan spare få minutter på deres daglige transport frem og tilbage.
Hvad angår Bus Rapid Transit og ændringerne på Nørrebrogade må jeg spørge: Er det virkelig meningen at Borgerrepræsentationen stille og roligt vil ødelægge Københavns borgeres nærområder? Vil I henvise byens borgere til at foretage alle indkøb i store centre udenfor byerne, så selve København By dør som nærmiljø? Skal København være en spøgelsesby bestående af boliger, banker, "usynlige" private biler og offentlige transportmidler, der ræser igennem bydelene? Er det ikke sådan, at man taler om manglende liv i Ørestadens nye bykvarter? Der er kun de høje boligblokke. Er det sådan, I vil have hele København til at se ud? – som en mennesketom science fiction film, hvor byens beboere haster igennem de øde gader for at komme hjem, hvorefter de – efter dagens arbejde – må køre ud til byens yderområde
for at handle ind – for at spise – for at leve i et kommunalt skabt fællesskab i store centre, fordi de er jaget derud af politikeres visioner om bedre miljø i København By og bedre fremkommelighed for offentlige transportmidler (koste, hvad det koste vil af nærmiljø og arbejdspladser for de handlende).
Husk nu på Teknik- og Miljøforvaltningens politiske vision, mission og værdier:
"Det er forvaltningens vision at: København skal have verdens bedste storbymiljø og et unikt byliv.
Det er forvaltningens mission at:
Vi er sammen om byens miljø, de fysiske rammer og deres anvendelse. Forvaltningens værdier er tillid, åbenhed og helhedssyn. Disse værdier understøtter de mål, vi har for Teknik- og Miljøforvaltningen som enhedsforvaltning. Vi tænker i helhed i opgaveløsningen, og hver især gør en forskel i en åben og tillidsfuld stemning."
Jeg skal ikke bebrejde jer to dygtige politikere for ovennævnte. Det her har været længe undervejs – men – jeg – vi – borgerne i alle Københavns hyggelige nærområder – beder jer – stands fremkom-melighedens og miljøhensynenes tyranni og lad os sammen – borgerne og politikerne – finde bedre løsninger end dem, der lægger vores by øde, således at I lever op til de værdier, I har sat for forvaltningen.
Når forvaltningen dog endnu ikke magter at leve op til vision, mission og værdier, så lær dem at respektere byens borgerne – dem, de ekspederer – dem, de er her for. Man kan ikke gøre alle tilpas – det er jeg enig i – men – man kan som forvaltning gøre sig umage for at leve efter de demokratiske regler, som I politikere så smukt har opstillet til gavn for os alle - også for jer selv - så det ikke er tanker om helhed i opgaveløsningen, der alene dominerer forvaltningens sagsbehandling hvorved den åbne og tillidsfulde stemning glemmes.
Med venlig hilsen
Inge-Merete Feilberg
Havrevej 10, 2700 Brønshøj
Tilbage til toppen
